Familien Andersen / Nyheder

Nyheder

09.02.2018
 
Der er ingen vej tilbage. Lonnie og jeg har begge fået en invitation til Lanzarote Ironman. Race director, Kenneth Gasque, har en særlig plads i vores hjerter, og vi glæder os til at se ham ved finish line igen i år. Kenneth var den første, der ønskede mig tillykke, da jeg i 1995 lavede mit gennembrud på Ironman distancen og placerede mig som nr. 3 overall i pro-feltet, og han har stået klar ved finish line hvert år siden. Jeg skal køre Lanzarote Ironman for 22. gang og glæder mig meget.
 
Lonnie skal køre Lanzarote Ironman for 4. gang. Efter mange år med meget lidt træning og alt for meget arbejde, skal der trænes hårdt for at kunne præstere et nogenlunde resultat. Den langsigtede plan er at komme i god form og nå op på et godt niveau igen indenfor de næste 2 sæsoner.
 
Til august flytter Mark til Århus for at læse matematik på universitetet. Samtidigt tager Nicki på Vesterlund Efterskole. Det bliver hårdt at undvære dem begge i dagligdagen. Jeg kommer også til at savne dem til svømmetræningen, da vi jo altid svømmer sammen. Det er dog dejligt, at de har et spændende liv og får en god uddannelse.
 
Træningen går planmæssigt, men vi glæder os meget til at foråret og højere temperaturer, da det så er nemmere at lave nogle længere træningspas.
 
God vinterferie fra os alle :-)
 
19.11.2017
 
Update
 
Det er tid for en lille opdatering. Genoptræningen går stille og roligt fremad. Jeg skal i næste uge op og løbe 22 km over 3 træningspas. Der skal fremadrettet mere fokus på smidigheds- og styrketræning. Jeg bruger mine Recover4you og foamroller flittigt og kan mærke stor effekt.
 
Jeg håber på, at jeg fra starten af januar kan løbe 40 km om ugen, som nok er den mængde, som jeg kan holde til.
 
Vi har de seneste måneder brugt meget tid på at afslutte store projekter herhjemme og i sommerhuset, som har taget fokus fra træningen. Men det vil derefter være muligt at fokusere 100% på den kommende sæson.
 
Svømmemæssigt er jeg pt på samme niveau, som til VM på Hawaii sidste år. I den kommende sæson skal niveauet en anelse højere op gennem en større træningsmængde. Jeg vil kombinere klubtræningen med pace- og tekniktræning i vores Endless Pool. Samtidigt vil jeg træne på vores Thorax de dage, hvor jeg ikke er i vandet. Jeg kan ved træningen på vores Thorax mærke en stor effekt på min styrke og core i svømning. Jeg føler, at jeg samtidigt styrker min ryg.
 
Cykelmæssigt vil der være nye tiltag. Jeg har ikke kørt turbotræner de sidste 7 år, men vil inddrage denne del i min træning mod den kommende sæson.
 
Min træning tilrettelægges udfra pulstræningen, og mit Polarur er et uundværligt redskab. Jeg vil prøve at optimere cyklingen ved samtidigt brug af en Wattmåler.
 
Første store stævne bliver Lanzarote Ironman i maj, hvor jeg håber at kvalificere mig til VM på Hawaii i oktober.
 
19.09.2017
 

Hawaii Ironman 2017?

Jeg har siden min meniskenoperation og efterfølgende total pause, trænet hårdt for at komme tilbage i form.

 

Jeg kørte Thor Beach Ironman som relay og en test af knæet. Knæet holdt, men formen manglede en del. Jeg fortsatte den hårde træning og begynde at løbe lidt igen. Jeg fik lavet en aftale med Recover4You og kunne mærke det hjalp meget på restitionen af benene samtidigt med brugen af foam roller med vibrator. Jeg har mærket formfremgang siden Thor Beach, men løbet hænger desværre lidt. Jeg kan pt. løbe 30 min uden ømhed, men benet hæver dagen efter.

 

Jeg har tænkt det meget igennem og kunne sikkert køre et godt stævne på Hawaii frem til løbet. Jeg skal helst tro på egne evner og være klar i hovedet, da Hawaii Ironman ikke kun er fysisk men også mental hårdt. Jeg har udfra ovennævnte valgt at melde fra til Hawaii Ironman 2017.

 

Jeg vil gerne takke alle mine sponsorer for støtten i 2017 og håber vi fortsætter sammen om nye mål i 2018.

 

Jeg ønsker alle et godt race på Hawaii og især ønsker jeg alle i min aldersgruppe 50-54 et godt og fair race. Vi ses i 2018.

 

Jeg hepper fra sofaen.

#Velux #Fusionworld #Polar #Scottsports #ceramicspeed #Clublasanta #recover4you #endlesssport

 
10.07.2017 - nyt job, knæoperation og Mark er blevet student
 
Der er sket meget siden Hawaii Ironman. Den 31. december havde Bent sidste arbejdsdag hos Velux. Det blev til 29 år og 10 måneder hos Velux, og rent mentalt var det en stor omvæltning at skulle ændre den daglige rutine. Bent har altid cyklet frem og tilbage til Thyregod, så når han kom hjem fra jobbet, havde han allerede nogle gode point i træningsdagbogen.  
 
Bent startede efter nytår som livredder og underviser i Ikast Svømmecenter. Jobbet var desværre ikke det, som Bent forestillede sig. Den tunge luft i svømmehallen gjorde det også svært at føle sig frisk til at komme ud og træne efter en lang arbejdsdag. Medio marts blev Bent ringet op af Joha's ejer, som havde hørt, at Bent ikke længere var hos Velux. Næste formiddag havde de aftalt, at Bent skulle starte som indkøber /disponent hos Joha pr. 1. april. Bent har set meget glad ud, siden han startede hos Joha. Der er mange gode udfordringer og gode kollegaer.
 
Da vi tog afsted til Lanzarote i starten af maj, var formen ikke så skarp, som den skulle være, og endnu værre var det, at Bent havde haft smerter i det ene knæ i godt en måned. Den 20. maj lød startskuddet til Lanzarote Ironman. Bents raceberetning kan læses nedenfor.
 
Dagene efter racet var forfærdelige. Bents ene knæ hævede voldsomt og han fik taget 200 ml væske ud dagligt. Han fik et par krykker, som gjorde det muligt at komme lidt omkring. Lægen på CLS havde mistanke om en meniskenskade og sagde, at han skulle bede om en scanning, når vi kom hjem.
 
Vi måtte erkende, at det danske sundhedsvæsen er trægt. Bent kontaktede sin læge og blev henvist til røntgen, men ingen scanning. Bents chef spurgte ind til, hvordan det gik, og de blev enige om, at det var bedre at kontakte Privathospitalet Mølholm. Herefter gik det hurtigt. Få dage efter blev Bent scannet og overlægen kunne konstatere, at det var en meniskenskade. Den 22. juni blev Bent operereret. Lægen sagde, at der var noget at komme efter, men at Bent ellers ikke har tegn på slitage, så han kunne ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne fortsætte jagten efter guldmedaljler. Der er dømt 4 ugers hvile, og herefter kan træningen så småt fortsætte. - Nu er vi spændte på at se, hvor lang tid, der går, inden Bent er stærk igen.
 
Den 21. juni blev Mark student. Han dimitterede fra Science linjen på Herning Gymnasium. Han havde valgt at have 5 A-fag, så det har været 3 hårde år med mange afleveringer og mange eksamener. Med mange topkarakterer beviste han, at han har et godt hoved. Det var en kæmpe oplevelse at give ham hue på. Klassen kom forbi os den 23. juni. Det er en flok glade og søde unge mennesker, som er klar til at erobre verden. Mark snupper et friår, og han er gået i gang med at cykle og løbe. Så må vi se, hvad det fører til. Nicki har også genoptaget sin karriere som sommerferie-triathlet. Vi håber på, at vi alle 4 kan få tid til at passe vores træning det kommende år.
 
Raceberetning - Lanzarote Ironman 2017
 
Smerte er en luksus (Citat: Jeremy – ISK’s svømmetræner). Hvis det er rigtigt fik jeg meget luksus under dette års Lanzarote Ironman.

 Jeg har igennem de sidste 6 uger gået med et ømt knæ, som jeg ikke helt fik styr på før racet, men jeg valgte at teste formen og kunne på løbet ”trække stikket”.

Racet:

Jeg fik en god svømmestart uden det helt vilde slagsmål og svømmede en ok tid i forhold til min nuværende svømmeform på 55.22 minutter. Ude på cykelturen var der mange up and downs, og ikke kun pga. naturen. Jeg startede fint ud med en ok puls, men blev allerede ved 60 km ramt af den første nedtur. Pulsen faldt for meget og jeg havde svært ved at få den op på de planlagte 145-149. Efter flere op- og nedture fik jeg passeret Mirador del Rio og så skulle vi jo hjemad i medvind. Nej, vinden kom desværre fra siden og føltes som modvind. De sidste 30 km efter ”grusvejen” ved Nazaret kørte OK. Jeg sad og ærgrede mig over min manglende cykelform og troede, at jeg nu var mange minutter efter top 3 i min aldersklasse. Cykeltiden blev 5 timer og 44 min. SURPRISE! Da jeg var kommet ud på løbet og mødte Lonnie, kunne hun fortælle, at jeg lå som nr. 2 og nr. 1 var lige foran mig. Jeg løb stille og roligt de første 15 km på ca. 75 min. Det var ok og jeg var nu nr. 1. Ved 17 km, måtte jeg sande, at det var slut med at løbe. Knæet gjorde ondt. Øv – en lang gåtur igen i år, og podiepladsen gled stille og roligt væk. Jeg ville nyde turen, men det var varmt at gå. I kort beskrivelse var gåturen ”øm, varm og træls” .

Jeg kom i mål efter 12 timer og 45 minutter med et meget ømt knæ. Jeg gennemførte hermed min 21. Lanzarote Ironman.

Jeg ville gennemføre, men er ked af, at jeg igen i år skulle gå i mål, og i henhold til ovennævnte ordsprog, kunne jeg godt bruge lidt mindre luksus under racet. 

Tak til Kenneth Gasque for et fantastisk race. Lanzarote Ironman er stadig verdens bedste. 

 

Hawaii Ironman 2016 - raceberetning:

Vi ankom til skønne Big Island allerede mandag d. 26.09, og jeg havde derfor rigtigt god tid til en hård uge med træning før den sidste nedtrapningsuge. Jeg følte, at jeg allerede tirsdag var klar til hård træning og hvilepulsen viste det samme (puls 36). Jeg cyklede derfor tirsdag et langt pas med lidt AT. Onsdag løb jeg 55 min. med 20 slag under Ironpuls. Torsdag havde jeg igen et langt pas med lidt AT. Fredag 45 min. løb med lidt mellemzone (Ironpuls 150 – 10 slag). Jeg følte mig lidt tung, da jeg ikke kunne løbe hurtigere end 4.30 pr.km. Lørdag kørte jeg 3 timer med 2 timer på Ironmanpuls (145-148), og her holdt jeg et gennemsnit på 36,9 på de 2 timer, hvilket jeg var godt tilfreds med, da det ville svare til 4.52 på 180 km. Søndag tog jeg så lige en hyggetur på 2.30 timer med lav puls. Og en let løbetur på 45 min og nu begyndte der at komme lidt mere fart i benene. Hele ugen fik jeg også svømmet hver dag, da jeg nok manglede lidt her hjemmefra. Jeg håbede, at jeg kunne trække niveauet op med en masse tekniktræning og nogle lange svømmeture (med Nicki) i havet og jeg følte også glidet blev bedre i løbet af ugen. Udover træningen var der masser af tid til strandture, gåture og hygge med Lonnie og Nicki. Mark kunne desværre ikke komme med i år!

Raceugen blev brugt til nedtrapning. Jeg startede mandag med en cykeltur på 2 timer i lav zone med 10 min mellemzone og senere på dagen 55 min løb med 30 min let og 25 min Ironpuls. Mine løbetider ligger nu omkring 04.15 pr. km i mellemzonen, og det giver højt humør. Tirsdag kører jeg min sidste hårde pas på cykel. En tur på 3 timer med 45 min i mellem-/høj zone, og her var udfordringen af få nok at drikke, da jeg kun har 2 flasker og frontbeholder. Jeg fik næsten drukket en gallon, da jeg kom hjem J.  Så var der nationsparade og hvis depoterne ikke var fyldt op, så blev de det på messen.  Onsdag cyklede jeg 2 timer roligt og besøgte lige ceramicspeed’s stand og fik aftalt en kædeskift torsdag morgen. Senere på dagen løb jeg en rolig tur på 25 min. Jeg havde lidt ømme ben og læg og fik en behandling/udstrækning hos ART (gratis behandling pga. Ironmanugen) og det gjorde godt. Torsdag var hviledag med kædeskift og pakning af bags og tjek af cyklen. Senere stod den som hele ugen på svømning og strandtur med Lonnie og Nicki. Da ART ligger lige ved siden af stranden, så fik jeg lige en behandling mere. Torsdag var også startdagen for at booste, så vi havde købt store mængder Gatorade (væskesponsor til race) og så blev der bare fyldt på systemet. Torsdag aften var der Pasta Party, og her blev der igen fyldt op med mad og drikkevarer. Min nattesøvn mellem torsdag og fredag var noget rod, jeg kunne kun sove ½ time af gangen, men følte mig dog udhvilet fredag morgen. Fredag cyklede jeg en lille testtur på 40 min og løb 10 min let for lige at holde kroppen i gang. Jeg fik afleveret mit løbetøj, cykeltøj og cyklen og så lige sidste tur forbi Messen hvor blev der delt ud af Gatorade, GU og meget mere til at drikke og spise, så depoterne burde være fyldt op. Nu var det bare tidligt i seng og prøve at sove, men her sov jeg igen kun halvt indtil vækkeuret ringede kl. 03.45.

Racedag:

Jeg sprang hurtigt ud af sengen og fik sat en kande kaffe over og ristet nogle toast. Efter morgenmaden gik vi alle 3 hen til svømmestarten. Jeg fik krammet Lonnie og Nicki og sagt tak for deres store støtte og sendte en tanke til Mark derhjemme. Jeg er altid lidt nervøs om morgenen før starten, men jeg vidste også jeg var i god form. Jeg skulle gøre mit bedste, så jeg bagefter kunne sige ”jeg har givet mig 110%”.

Jeg kom rimeligt hurtigt igennem bodymarking og blev vejet (61,4 kg.) og så ellers om i skiftezonen. Jeg fik lige tjekket solbriller ind i cykelposen, pumpet cyklen og fik lige gennemgået skiftezonen for sidste gang.

Jeg havde nu god tid til lidt løbeopvarmning bag stævneområdet og lidt afslapning før starten. Jeg gik om til svømmestarten, lidt før profferne skulle starte. Her blev der tændt for stemningen og jeg fik gåsehud da den amerikanske nationalsang blev sunget lige før starten. Kanonen bragede, og der var nu kun 25 min til min startgruppe (alle mandlige age-grouper). Jeg svømmede ud til start linien ca. 10 min. før starten. Her blev vi blokeret af surfboards foran og presset bagfra af andre triatleter. Til sidst stod vi helt lodret i vandet og kunne næsten ikke bevæge armene. Nu skulle der tænkes positivt og ellers koncentrere sig om starten. Pludselig lød braget og så var det bare med at komme væk fra alle de andres arme og ben. Panik de første 100 m, men ellers positive tanker om, at jeg godt kunne få det luft, som jeg skulle have. Efter 300 meter bliver der mere frit og jeg fandt en god rytme. Vendepunktet omkring Body Glove når jeg på 26 min, og så er det bare hjemad i lidt vuggende bølger. Jeg løber op af vandet i 56.18, som er en god tid, men det var vist også en hurtig svømning i år. Jeg kommer hurtigt til T1, hvor jeg i år har valgt, at køre i Fusion SLI tights og Speedtop.

Op på Scott’en og så ellers sørge for at komme godt afsted og kun tænke på puls/væske og sikkerhedsafstand. Lonnie råbte, at Luis Topan og en anden i min aldersklasse er ca. 6 min foran, så der var noget at køre efter. Jeg har igen i år gode ben og kører forbi mange de første 12 km. Jeg kan se, at der er ved at samle sig en større gruppe længere fremme, da jeg kommer op på Highway og her bliver drafting reglerne ikke fulgt, men måske også lidt svært i starten af racet med så mange ude af vandet indenfor 2 min. (300). Graham Baxter, som er en af de hurtige på cykel i min aldersklasse kommer forbi, men ikke hurtigere end jeg kan sætte mig ca. 20 m bag ham. Vi kører direkte gennem gruppen og jeg holder min puls jævnt på 146. Desværre kommer gruppen igen 5 min senere, og det er rent cykelløb med 5 ved siden af hinanden og en afstand på 5 m. Jeg lader mig falde tilbage og holder en sikker afstand til gruppen og lidt efter kommer også Graham. Efter 5 km med en puls, der er for lavt, laver jeg et ryk forbi gruppen og holder pacen og lidt efter kommer også Graham. Men igen kommer gruppen/klumpen forbi, og jeg siger til Graham, at der er vist ikke så meget at gøre endnu. Jeg sætter mig igen ca. 20 meter efter gruppen, men ved også at medvinden vender til modvind om 15 km, samtidig med at vejen drejer. Vinden og vejen vender og drejer og pludselig bliver det meget let for dommerne, at se hvem som ligger på hjul, og så bliver penaltyteltet fyldt opJ. Jeg laver et ryk, og lidt efter kommer Graham forbi og nu bliver der trykket op mod Hawi og løbet er igen åbent. Luis Topan har desværre ikke et godt race denne dag og jeg henter ham ved 40 km på cykel.

Efter vendepunktet i Hawi får vi stærk side/medvind og det går stærkt, men jeg skal også passe på kastevindene, som kommer fra begge sider, da vinden kører rundt. Jeg har stadig gode ben, men pulsen falder lidt, selvom vi på flad stræk i medvind kører 70 km/t. Jeg bliver ved med at trykke i pedalerne og ved også, at om 10 km vender vinden fra medvind til modvind de sidste 35 km og det gjorde den. Jeg har kun Graham foran fra min gruppe ved 165 km, men pludselig kommer der en blæsende forbi fra min gruppe og jeg husker ikke lige dette nr., men frygtede det var Pablo (en 3.01 afslutter). Jeg gør hvad jeg kan de sidste 15 km, men tænker også lidt på, hvad jeg nu skal stille op med Pablo. Er slaget tabt?, nej, vi har ikke krydset målstregen endnu.

Jeg kommer ind i T2 og får skiftet fra Speedtop til Fusion løbetop og får ”smasket” solcreme på, ja smasket for der var godt nok meget på arme og skuldre. Gel/nr.bæltet på og så ellers væske ind og afsted. Lidt tunge ben har man vel altid, men jeg pressede på og fandt hurtigt en rytme. Jeg skulle nu fange Graham og Pablo, troede jeg, men Lonnie kunne råbe til mig, at Graham og Niclas Fagrell fra Sverige (marathon 3.13 i Kalmar) var ca. 2 min foran. Jeg råbte om Pablo, men han var ca. 7 min bagud og så blev jagten sat ind på Graham og Niclas.

Jeg fik hurtigt fanget Graham og nåede Niclas lige før første vendepunk ved 6 km. Jeg holdt farten og nåede ½ maraton på 1.33. Jeg følte mig stadig ok og løb nu med fokus på hver væskedepot. Jeg havde mine små målpunkter og første var solcellerne ved nedløbet til Energy Lab og næste Energy Lab. Jeg kikkede på uret og nu var det spændende, hvornår jeg mødte første age group konkurrent. Halvvejs oppe fra Energy Lab mødte jeg Niclas og jeg blev overrasket, da jeg kikkede på uret for afstanden var hele 8 min J. Jeg prøvede, at holde tempoet, men blev lidt tung/træt de sidste 6 km. Jeg glædede mig nu til svinget ned til Palani Rd. og så skulle det nydes, da jeg ikke kunne nå verdensrekorden på 09.16. Jeg ”nød” løbet ned af Palani Rd. selv om det gjorde ondt i lårene. Det var kanon at komme til opløbet og vide jeg havde gjort det for 6. gang og 3 gange i træk. De sidste 500 m blev der givet klap til mange tilskuer og de sidste 10 var med hænderne over hovedet. YES og så YOU ARE AN IRONMAN.

Jeg hilste lige på Lonnie og Nicki og takkede for deres støtte og hjælp igen, og der kom vist også lige en tåre ;-).

Afslapning, mad, massage og en masse tritalk i atletzonen.

See You next Year!

 
07.10.2016 - Hawaii Ironman - 2 dage før racet
Racedag nærmer sig og nu kan jeg ikke gøre mere træningsmæssigt. Scott'en har lige fået ny kæde hos Ceramicspeed's flotte stand og mangler nu bare dækskifte. Vores lille gecko elsker farven på scott'en og overfalder cyklen efter hvert træningspas.I aften er der pastaparty og racebriefing, og her skal jeg bære den gule Ironman champion polo. Det er en stor ære. Jeg vil på racedag komme i mål og kunne sige, at jeg gav, hvad jeg kunne. Så må vi se, hvad det kan blive til. Mit mål er podieplads og helst så langt frem som muligt. Aloha fra Hawaii - Mark Kjellerup Andersen vi savner dig! #ceramicspeed,#velux,#fusionsport #ClubLaSanta #Scott #Polar #Perpcykler
 
 
 
19.08.2016
For to uger siden gjorde vi os klar til at køre til Thorsminde for at køre Thor Beach Triathlon, som blev afholdt for første gang. Vi stillede op som stafet og havde en fantastisk oplevelse. "You against Nature" - Der var svømning i Sdr. Nissum Fjord og derefter 186 km cykling rundt om fjorden i hård vind (kuling). Disse discipliner tog jeg mig af, og maratondistancen på stranden blev overladt til Lonnie. Det blev en god formtest, og på alle måder en god oplevelse. Et godt race, som kan anbefales for de atleter, der ikke kun tænker i hurtige finisher tider. Det er ikke her, der sættes rekorder, men man får en oplevelse udover det sædvanlige. Det skal prøves igen, måske som individuel på hele distancen.
 
Der blev sendt en god udsendelse på TV Midvest 5 dage efter racet, hvor man følger nogle af os triathleter og ser den barske natur på ruterne.
 
Træningen mod VM på Hawaii går som planlagt, og vi glæder os meget til afrejsen mod Kona, Big Island. Der kommer mange dygtige konkurrenter i år. Man får ikke noget foræret i dette race, så jeg må gøre mit til at yde mit bedste på alle måder.
 
Velux har netop forlænget sponsoraftalen med mig. Det er fantastisk, og jeg er så lykkelig for, at jeg har nogle gode sponsorer, der vil støtte mig. Jeg glæder mig til at give noget tilbage. - Tusind tak til jer alle.
 
 
13.06.2016
Bent er nu uddannet Ironman Certified Coach. Han har brugt de sidste 3 måneder på at tage denne uddannelse. Der har ikke været mange timer i overskud, da han jo også skulle være klar til Lanzarote Ironman og passe sit arbejde. - Det har været hårdt tidsmæssigt, men meget lærerigt.
 
Race report - Lanzarote Ironman
Et hårdt race, hvor jeg efter en god svømning ikke kunne holde pulsen på cykel efter blot 5 km. Det blev en hård cykeltur med en puls på 135 istedet for 150. Det var godt at komme af cyklen og få løbeskoene på. Jeg løb overraskende let og løb 4.15 min/ km de første 9,5 km og fik uden varsel en fiber-/muskelskade i baglåret. Efter at have sundet mig lidt, valgte jeg at gå de sidste 33 km i mål. Det var min Lanzarote Ironman nr. 20 og det betød meget for mig at kunne gennemføre racet. Jeg har tidligere stået af et race på Lanzarote og har fortrudt det bittert rigtigt mange gange.
 
Jeg kunne nok ikke have vundet min aldersklasse, men en 2. plads havde været muligt på en dag med dårlige cykelben. Mine konkurrenter fortjente deres placeringer og vi havde en god aften til award, hvor mange blev hædret. Kenneth Gasque har stået på målstregen og har taget imod alle atleter i de 25 år, som racet er blevet afholdt. Kenneth blev selvfølgelig hyldet. Jeg blev hædret for mit race nr. 20 og fik blomster og pokal.
 
Jeg fik snakket med mange af mine konkurrenter fra de andre lande, og vi mødes jo igen på Hawaii i oktober. - Det bliver spændende!
 
Jeg er ikke tilfreds med mit resultat, og det kan kun jeg gøre noget ved. Jeg må tilbage til Lanzarote i 2017 og køre min Lanzarote Ironman nr. 21 på den skønne ø.
 
 
27.04.2016
Så kom dagen! I søndags blev Nicki konfirmeret i Herning Kirke. Vi havde en dejlig dag sammen med ham på trods af sne og hagl. Nicki havde en god blå mandag i Århus sammen med sine klassekammerater.
 
Om et par uger går turen atter til Lanzarote. Vi håber, at Bents form er god nok til at gøre sig bemærket til Lanzarote Ironman. Ellers må Bent jo køre sig i form i ugen op til Ironman. Vi glæder os til at overvære racet endnu engang. Det er i år 25. gang, at der afholdes Lanzarote Ironman. Kenneth Gasque har stået ved målstregen hvert eneste år og har som den første ønsket alle deltagere tillykke, når de er kommet i mål. Kenneth Gasque er en fantastisk person, som har betydet meget for mange triathleter.
 
13.04.2016
Vi har alle 4 været på Lanzarote i ugerne omkring påsken. Det er altid skønt at komme tilbage til Club La Santa, og vi fik starten sæsonen og trænet igennem. Der var også tid til hygge og oplevelser sammen. Bent fik prøvet sin Scott af på ironmanruten og mener, at ham og cyklen nok skal komme godt igennem Lanzarote Ironman i maj. Der er 25 års jubilæum, så det bliver en særlig oplevelse. Bent kører racet for 20. gang.
 
Da vi skulle hjem, mødte vi Kenneth Gasque i lufthavnen. Det var dejligt at snakke med vores gode ven igen. Nu glæder vi os til at komme tilbage igen i maj.
 
16.03.2016
For en måned siden havde vi reunion med de "gamle" triathleter, som startede med triathlon i slutningen af 80'erne og i starten af 90'erne. Signe Fjord er typen, som får en ide og så gør hun noget ved det. Hun arrangerede vores reunion, som var en god oplevelse og vækkede mange fantastiske minder. Det var skønt at møde vores venner fra de første år i sporten. Der var både verdensmestre, europamestre og OL-deltagerere blandt stjernerne. De er alle meget ydmyge, så der er ikke meget pral og store armbevægelser. Henrik Svarre skrev efter vores reunion, at man bliver helt varmt om hjertet efter sådan en eftermiddag i skøn selskab. Han har helt ret, og vi er stolte af, at vi er en del af dette fællesskab. - Det var en dejlig oplevelse!
 
01.03.2016
Nu må det snart blive rigtigt forår, så vi kan få race cyklerne på landevejen. Sæsonen startes for alvor op med en 2 ugers træningslejr for os alle 4 på Club La Santa her i marts. Vi glæder os selvfølgeligt helt vildt. Bent skal være kampklar allerede i maj, hvor han skal køre Lanzarote Ironman. Mark er desværre nødt til at blive hjemme i maj, da han skal læse til eksamen. Det bliver hårdt, da vi plejer at være sammen alle 4.
 
I løbet af sommeren vil vi deltage i nogle DM'er og små triathlonstævner i Danmark og i Tyskland.
 
I weekenden fik Mark og Nicki taget hul på årets gymnastikopvisninger med Gjellerup Sdr. Seniorherrer og Hammerum Juniorhold. Begge hold var rigtig gode, og vi er stolte af vores to knægte. Nicki skal til Riccione, Italien, i juli sammen med juniorholdet. Han glæder sig meget, for så bliver sæsonen lang. Senere i juli skal han på camp på Vesterlund Efterskole, hvor Mark skal være træner. Efterskolen betyder utroligt meget for dem begge og de glæder sig altid til at komme tilbage.
 
Folk spørger ofte om, hvordan vi får tid til træning, arbejde, familieliv og hygge. Vi har aldrig følt, at træningen fylder meget. Bent har et seriøst, men også afslappet forhold til sin sport. Mange af Bents cykelture foregår til og fra arbejde, sommetider med en lille omvej på hjemturen. Om eftermiddagen svømmer han sammen med Mark og Nicki på 1. holdet. Drengene synes, at det er sejt at have far med. Bent træner ikke voldsomt store mængder i nogen af disciplinerne. Løbeturene er som regel på 1/2 til en hel time. Vi hygger os med at ordne haven og andre pligter derhjemme og i sommerhuset sammen, når dagens træning er klaret. Bent er god til at tænke træningen ind i hverdagens program, og det er det, der virker for os.
 
26.01.2016
Vi er så småt ved at forberede den kommende sæson og glæder os meget til foråret. Bent har tilladt sig at slappe meget af siden Hawaii Ironman, men er ved at lægge planer for foråret, således at Lanzarote Ironman kan blive en god oplevelse.
 
Bent har holdt nogle foredrag og har 3 mere i kalenderen de næste par måneder. I aftes havde Bent et foredrag for Gjellerup Svømmeklub. Foredraget var godt tilrettelagt af klubben, som vi underviser for. Vi har sammen et "learn to crawl" hold. Sidste uge blev træningen for holdet udvidet med ekstra vandtid i Hernings nye 50 meter bassin. Det blev en anderledes oplevelse, men de har alle udviklet sig utroligt meget siden opstarten i maj, så de klarede uden problemer den lange distance.
 
Mark og Nicki har brugt meget tid på gymnastik i januar, da opvisningsserierne snart skal være på plads. I lørdags var Nicki også til DM i sportsdans. Nicki og Asta er rykket op i juniorklassen, men vandt en flot sølvmedalje i standard og en guldmedalje i latin i A-rækken.
 
Der har de seneste måneder været fokus på billeder og erindringer, der er mere end 15 år gamle, blandt triathleterne på Facebook. Det har været sjovt at rejse ned ad Memory Lane sammen. Nogle friske atleter har arrangeret en Reunion fest i København midt i februar. Vi glæder os rigtigt meget til at gense en masse af vores venner. Det er fantastisk af være en del af denne sport i selskab med en masse spændende personer.
 
Raceberetning fra Ironman Hawaii 2015.

Vi stod op kl.. 03.45, spiste en let morgenmad (2 stk. ristet toast med marmelade og en stor kop Kona kaffe), fik solcreme på arme, ben og i hovedet. Vi var i Kona kl. 05.00 og her var der aktivitet overalt. Jeg fik kram af familien og gik til bodymarking og herefter fik jeg gjort cyklen klar. Jeg havde en lille time til løbeopvarmning, udstræk og fokusering. Efter nationalsang og pro-start kl. 06.30 hoppede jeg i vandet. Jeg havde i år igen valg, at bruge Fusion Speedsuit hele vejen og i vandet havde jeg en Nineteen svømmedragt udenpå, da vi ikke må svømme i dragt med ærmer ved VM.

Kl. 06.55 gik kanonen og jeg havde i år valgt at tage slåskampen i midten. Jeg fik en ok start med en del slåskamp, men ikke mere en jeg var forberedt på. Jeg følte svømmeturen var let hele vejen og kunne forlade vandet i 59.50 med stort overskud. Hurtig skift, af med Nineteen og op med Fusion Speed suiten og på med coolwings(Fusions løse ærmer). Lang løbetur til Scott'en og så afsted. I år var der ikke så mange omkring mig som i 2014, så min svømmeplacering må have været bedre en 2014. Jeg havde i 2014 fået en tidstraf for drafting (4 min.) og valget i år, at køre overforsigtigt og holde mindst 10 meters afstand. Jeg ramte hurtigt min ironmanpuls på 150 (havde monteret Polar M400 på cyklen, da mit M450 ankom i DK efter afrejsen). og havde ingen problemer med at holde pulsen.Det eneste jeg nu skulle, holde fokus på var puls og energiintag. Jeg havde i år valgt, at køre på Gatorade som blev givet i alle depoter. Jeg skulle have 2 flasker Gatorade i timen og ellers vand til indtag og køling af FusionSpeedsuiten. Jeg havde igen i år gode ben og holdt en ok fart. Efter 30 km kom Jürgen Zach forbi, men ikke så hurtig som jeg havde frygtet. 50 km, 60 km, 70 km og stigningen til Hawi. Ved Hawi (vendepunkt) kunne jeg se Jürgen kun havde taget små 2 min, så jeg var meget positiv, da jeg i år stolede mere på mit løb. Efter Hawi fik vi medvind og med hastigheder fra 50-80 km/t forsvandt 100,110,120 osv. hurtig. Jeg havde stadig gode ben ved 150 km, pulsen ok og væskeindtaget ok. Ved 155 kommer Graham Baxter (hurtig mand på cykel i min AG) men vi holder næsten samme pace, så jeg sætter mig 10 til 20 m bag Graham. Jeg hopper af Scott'en efter 4.57.08 i sadlen og en cykeltur helt uden kriser. Lige da jeg afleverer Scott'en synker jeg lige 30 cm i benene, da de nu skal omstilles til løb. I T2 laver jeg et hurtigt skift (jeg skal bare have strømper og løbsko på og lige have gelbæltet med, da jeg også løber i Fusion Speedsuit) og jeg ser til min overraskelse, at Jürgen også er i teltet :-)) og jeg ved at Graham fik en penalty (5 min straf) for drafting på de sidste 10 km af cyklingen. Jeg løber lidt uventet ud som nr. 1 i min klasse. Jeg havde besluttet, at tage modet fra de andre ved, at lave en hurtig første 10 km. Pacet og den ekstreme varme og fugtighed påvirker kroppen og jeg gisper noget efter luft. I første væske depot får jeg hældt is i dragter på mave og ryg og overhældt kroppen med vand og det hjælper og kroppen begynder at slappe af igen. I år var de første 12 km ud/hjem langs vandet meget varme og jeg var meget glad for de folk, der stod med deres haveslanger og sprøjtede vand på os. Jeg tager en tid ved første vendepunkt og kan se at Jürgen er nærmeste 3 min. bag. Jeg holder mit pace (04.20-25) og kommer til Palani Rd. (hård bakke) efter 12 km og får lige hilst på Lonnie og drengene som giver mig en kæmpe opbakning før de næste 28 km med depoterne som eneste heppe og opbakning. Jeg holder pacet og løber forbi ½marathon i 1.33. Ved vendepunktet i EnergiLab tager jeg igen en tid på nærmeste konkurrent og det er stadig Jürgen, men nu er han 18 min efter, så nu burde det ikke gå galt.

I EnergiLab er jeg bedste dansker, men på de sidste 10 km går farten helt ud af benene og mine km tider falder fra 4.25 til 5.00 og 5.25(mangler stadig lidt mængde,men er på rette vej), så nu skal jeg bare i mål så hurtig som mine ben kan flytte mig. Jeg havde kikket lidt på verdensrekorden på 09.16.38, men den gled stille og rolig væk på vejen mod mål. På de sidste 2 km var der tilskuere igen og Mark og Nicki var løbet mig i møde. Jeg led ned af Palani Rd. og det føltes lige så hårdt som at løbe op af Palani Rd. Jeg nød den sidste km og kunne løbe i mål i 09.21.45 som verdensmester i AG 50-54 og 62 overall. Jeg er glad og stolt og når jeg tænker tilbage på alle de til tider sure cykelkm alene i alt slags vejr, så har de nu været det hele værd.Stor tak til Lonnie, Mark og Nicki for opbakning og forståelse for mine stressreaktioner før et stort og vigtigt race. Tak til ‪#‎Scott, ‪#‎Fusion,‪#‎Velux,‪#‎Polar,

‪#‎ClubLaSanta, ‪#‎ceramicspeed og ‪#‎Geodiswilson. Aloha fra Kona

09.10.2015.
Vi ankom til Big Island den 28. september. Tiden er fløjet afsted og i morgen køres der VM. Vi nyder det meget. Det er en meget speciel oplevelse at løbe langs havet om morgenen. Vi har også fået morgentrænet på svømmeruten i Kailua Bay. Mark og Nicki er begge meget dygtige til at svømme i åbent vand, og det er fantastisk at kunne gøre disse ting sammen. På svømmeruten, er der om morgenen en båd ca. 500 meter ude i havet, som serverer energidrik og Kona kaffe. Det er utroligt hyggeligt og en meget speciel oplevelse.

Vi har også været på en tur til den nordlige del af øen og set den lille regnskov. Det er så utroligt smukt og fascinerende. Efter racet, skal vi en tur ud til Captain Cook's monument og kigge efter delfiner. Vi skal også en tur til Hilo og Akaka Falls. Det er ligeledes en meget smuk tur.

Nicki har betændelse i den ene hæl pga gymnastik, men stillede alligevel op i Børnetriathlon og vandt en flot 4. plads, selvom løbet ikke var optimalt.

I aftes var vi til pastaparty. Det er meget flot show med hulapiger og mænd, der leger med ild. Stemningen her bliver mere og mere intens for hver dag, der går. Bent er blevet lidt stille de sidste par dage og er ved at forberede sig mentalt til racet i morgen. Træningen er gået som planlagt herovre og han ser klar ud. Nu håber vi bare det bedste. - Tusind tak til alle Bents sponsorer, som gør det muligt for Bent at leve sin drøm ud. Og tak til alle vores venner og familien for alle de fine hilsner!

23.09.2015:
Siden sidste opdatering er Mark og Nicki startet på den nye gymnastiksæson. Nicki er endnu engang udtaget til "De 24" på Hammerum Juniorhold. Mark træner med seniorherrerne 2 gange i ugen og bliver trænet med hård hånd. De elsker begge to gymnastikken og er så heldige, at de har mulighed for at træne spring og teknik sammen med John fra Spring og Leg også. De havde en rigtig god dag sammen med John i søndags, og var trætte resten af dagen. John er et stort forbillede for dem, da han tilhører den absolutte elite i gymnastikverdenen.
 
Nedtællingen til dette års VM på Hawaii er startet. Vi er klar til at komme afsted og glæder os rigtigt meget. Jeg er i god form og træningen er gået planmæssigt.

Jeg vil gerne takke alle mine sponsorer for støtten. Det betyder utroligt meget for mig. Nu glæder jeg mig til at give noget tilbage. Det bliver årets første race, men jeg føler mig klar og glæder mig meget til at prøve kræfter i dette års VM. Der er mange gode navne i min aldersklasse, og jeg har stor respekt for hver eneste. - Det bliver hårdt og spændende.  

Jeg vil opdatere hjemmesiden jævnligt under mine forberedelser til VM. - Aloha! 

03.08.2015:
Familien er atter samlet i Hammerum. Nicki har været på spring camp på Vesterlund Efterskole i 8 dage. Mark var ligeledes afsted, men som træner/hjælper. Der var 270 gymnaster i alderen 9-15 år. Nicki har været afsted 4 år i træk og denne camp er det eneste, han ønsker sig i fødselsdagsgave. Han mødte også nogle af dem, som han selv skal på efterskole sammen med om 3 år. Mark havde også en dejlig uge og nød gensynet med gamle skolekammerater, lærere, forstanderparret og den flotte natur omkring skolen. Eleverne her lærer, at hvis man kan give noget, får man også selv noget tilbage. Det er en god tankegang.

Bent:
Jeg har fået en rigtig god sponsoraftale med Polar. Polar pulsuret har altid været min trofaste træningspartner, og jeg er så utroligt stolt af samarbejdet. Min træning er udelukkende baseret på pulstræning. Jeg bruger al den viden, som jeg har fået fra min gamle træner Gabor, som har lært mig alt omkring pulstræning. Jeg træner målrettet mod VM på Hawaii og skal i løbet af august have lavet nogle små formtest. Mark har meldt ud, at han fra på lørdag begynder at træne med Ikast Triathlonklub. Mark har et stort talent for triathlon, og det er godt til ham at få nogle træningskammerater og prøve sig selv af i forhold til andre end far og mor. 

Mark og Nícki glæder sig til at komme rigtig i gang med den nye svømme- og gymnastiksæson. Om få uger er deres ugeprogram igen fyldt ud med skole og idræt. 
 
22.07.2015:
Det var desværre ikke muligt for mig at stille til start til DM i Kerteminde i starten af juli. Jeg kunne stadig ikke løbe. Jeg ville nok være i stand til at gå de 42 km, men det giver ingen mening, da VM på Hawaii er vigtigere. Den sidste uge har jeg kunnet løbe på normal vis, så tålmodigheden har betalt sig. Jeg er begyndt en meget målrettet træning frem mod VM og vi er nødt til at fokusere og bruge vores fritid på bedste måde de kommende måneder. 

Nicki skal på lørdag på X-treme springcamp på Vesterlund Efterskole i en hel uge. Mark skal ned og være træner og glæder sig meget til at gense nogle af sine gamle efterskolevenner og lærere. Vi håber, at de får godt vejr til en masse aktiviteter udenfor.  

22.06.2015:
Jeg har haft mange gode træningspas på min nye Scott. Det er en fantastisk cykel, og jeg er en meget stolt ejer. Løbetræningen er i øjeblikket på stand-by. Jeg troede for et par uger siden, at jeg var 18 og skulle lige overbevise mig selv om, at jeg stadig kan sprinte. Det gav et smæld i baglåret og efterfølgende smerter i hele benet. Jeg får akupunktur en gang i ugen og Betina Schmidt har kigget på skaden. Jeg skal styrketræne mit baglår. Jeg kan endnu ikke løbe, men håber på et mirakel, således at jeg kan stille til start til DM i Kerteminde.

Mark og Nicki har været til Midsommercup og har lavet mange gode tider, som blev kvitteret med en stor portion medaljer. I går var vi alle 4 ude og cykle en lang tur. Det er dejligt, at vi kan træne sammen. Sommerferien skal bruges på en masse fællestræning.

Den 4. juni fik jeg overrakt Midtvestjydsk Sportspris 2015 sammen med Glen Riddersholm. Jeg er stolt og meget beæret. Drengene, Lonnie og jeg var inviteret til prisoverrækkelse i Mediehuset og havde en fantastisk dag i et godt selskab. Det er helt sikkert en af de dage, som jeg aldrig vil glemme. Præmien har jeg valgt at bruge på en træningslejr til os alle 4 til Club la Santa i påsken 2016. Denne træningslejr skal være forberedelse til Lanzarote Ironman 2016. Jeg glæder mig allerede.

23.05.2015:
Så kom den store dag, hvor jeg skulle hente min nye Scott Plasma Team Issue hos Per P. Cykler, som har opgraderet den med Ceramic Speed. Jeg er umådelig stolt og meget taknemmelig. Cyklen er vild flot, og pinsen skal bruges til træning. Jeg skal køre to lange ture og jeg håber, at vejret bliver godt og varmt.

Vi følger Lanzarote Ironman på nettet. Det er hårdt ikke at være der, og jeg er supermotiveret til racet på solskinsøen i 2016, som også er et jubilæumsår. Racet er fantastisk og Kenneth Gasque er en vigtig person, som man tænker meget på netop denne dag. Når man står ved svømmestarten, glæder man sig helt vildt til at se Kenneth ved målstregen. Alle bliver modtaget med et stort smil. Det er et fantastisk stævne, og vi ønsker alle et fair og godt race i dag.

05.05.2015:
Mark og Nicki var forrige weekend til svømmestævne i Kolding. Nicki kvalificerede sig til VÅM, som finder sted sidst i maj. Han glæder sig rigtigt meget. Mark formåede at vise, at han er meget stærk i bryst og svømmede dagens 2. hurtigste tid i 50 bryst i superfinalen. Begge drenge mangler noget mere distancetræning, og det kan mærkes på selvtilliden. Vi fokuserer på at få rettet op på det, så de igen kan blive nogle gode langdistancesvømmere. Det kræver hård pacetræning og mere styrketræning.

Bent: Jeg skal køre DM på Ironman i Kerteminde den 5. juli. Jeg glæder mig til at konkurrere på dansk jord for første gang i mange år. Vi håber på en lettere hedebølge på raceday. 

 Mit nye våben i mit forsvar mod VM titlen på Hawaii er ankommet til Herning: Scott Plasma Team Issue Bike. Cyklen skal opgraderes ved Per P. Cykler med Ceramic Speed. Jeg er umådelig stolt af min flotte cykel. Endnu engang tak til Scott og Ceramic Speed for støtten. Jeg glæder mig til at komme i god form og vise produkterne fra mine sponsorer frem. 

15.04.2015:
Nickis start i talentidrætsklasserne bliver ikke til noget. Et par dage før, han skulle aflevere ansøgningen, blev han inviteret til et møde i Ikast Svømmeklub. Nicki blev spurgt, om han var klar til at stoppe med gymnastik og dans og istedet bruge 22 timer om ugen på svømningen. Dette krav blev stillet i sidste øjeblik. Talent og svømmeniveau har åbenbart ikke den store rolle, og man kan undre sig over sådanne krav fra en lille svømmeklub, hvor man ikke engang har et A-hold. Valget var dog ikke svært, for Nicki kan ikke undvære hverken gymnastik eller dans. Nicki siger selv, at han bliver aldrig en stjerne i svømnning og derfor ikke vil ofre hele sit liv på denne sport. Han har istedet fået en plads på privatskolen "Bifrost", som tilbyder en skoledag, der passer perfekt ind i vores hverdag. Nicki startede efter påske og er meget glad for sin nye skole, lærere og kammerater. 

Sidste weekend var drengene til juniorstævne i MCH sammen med ca. 1800 juniorgymnaster. Vi var ude og se vores eget juniorhold og stemningen var i top. Som en overraskelse sluttede Verdensholdet weekenden af med at vise deres show. Mark og Nicki fortalte, at de var vanvittig gode.  

Tiden har været meget presset med en omfattende ombygning af sommerhus, og opstilling af vores Endless Pool i huset i Hammerum. Vi håber på, at vi om et par uger kan svømmetræne i vores eget bassin. Drengene glæder sig rigtigt meget, og vi skal nok fortælle mere meget snart. Vi føler os meget heldige på mange måder. 

Fra næste uge, skulle der gerne være mere plads til træningen, så vi kan blive klar til Ironmanstævnerne i juli. Bent kommer ikke til start på Lanzarote i maj, da han er presset på jobbet og ikke kan holde fri. Vi har aftalt, at så må vi til Club La Santa to gange i 2016 istedet. DM på Ironmandistancen er med i Bents overvejelser som et delmål for denne sæson.

03.03.2015
Nu nærmer foråret sig heldigvis med hastige skridt. Vi er helt klar til en ny triathlon sæson og træningen går planmæssigt. Vi har gang i nogle projekter derhjemme og ombygning af sommerhuset, så der bliver også arbejdet meget i weekenderne. Der er faktisk ikke mange minutter i overskud, men det hårde arbejde er det hele værd, og nogle drømme går i opfyldelse.

Bent startede i mandags på et nyt job hos Velux, som giver et større ansvarsområde. Han har meget at se til med jobbet, men er efterhånden en erfaren herre efter de 28 år i samme koncern.

Bent var i sidste uge booket til et foredrag i Billund. Det gik rigtigt godt. Om et par uger gentager han successen i Skive Triathlonklub.

Forårsopvisningerne starter for alvor på lørdag, hvor vi også skal se de hold, som Mark og Nicki er trænere for. De er meget seriøse med deres trænerjobs i Gjellerup Sdr. Mark og Nicki har nogle spring, de gerne vil forbedre og arbejde lidt mere med frem til næste gymnastiksæson, og i den forbindelse, er John fra Spring & Leg, blevet booket som træner.

Mark valgte at melde fra til Vestdanske Mesterskaber på langbane. Istedet blev weekenden brugt på hygge med efterskolevenner og et besøg på Vesterlund Efterskole. Som Mark siger, bliver der en ny mulighed for at deltage næste år, og så kan han følges med sin svømmekammerat, Frederik.

Nicki skal i denne uge aflevere sin ansøgning om optagelse i talentidrætsklasserne i Ikast. Han glæder sig rigtigt meget til skoleskiftet i august, selvom de mange timers træning også kan være hårdt.  

Udsendelsen fra TV Midtvest kan ses her:

ugens Gæst

16.02.2015:
Vi blev for et par måneder siden kontaktet af Flemming Christensen fra TV Midtvest, som inviterede os alle 4 i studiet som ugens gæst(er). Det er der blevet en fin udsendelse ud af. Programmet blev sendt i lørdags, men kan stadig ses på NET TV på TV Midtvest hjemmesiden.  Vi har fået mange gode tilbagemeldinger på udsendelsen. Det er vi stolte af. Vi synes også, at Mark og Nicki klarede det rigtigt flot. De synes begge, at Flemming er alletiders og følte sig godt tilpas i selskab med ham.

Den sidste weekend i februar er der Vestdanske Langbanemesterskaber, som afholdes i Hjørring. Mark har kvalificeret sig, men er den eneste i denne aldersklasse fra Ikast Svømmeklub. Mark er derfor lidt usikker på, om han stiller op. Det kunne jo være sjovere at være afsted med et hold. Vi vil dog gerne støtte ham, og håber, at han har lysten til at tage afsted.

28.01.2015:
Forrige weekend var Nicki til DM i sportsdans sammen med sin dansepartner, Asta. De vandt en 4. plads i A-rækken i Standard og en flot 5. plads i Mesterrækken i latin. Det virkede som om nervøsiteteten ødelagde den indledende runde i Standard. Men de var helt sikkert det sødeste par af dem alle :-).

Sidste weekend var både Mark og Nicki til svømmestævne i Struer. Det var første gang, de skulle overnatte sammen med deres nye svømmekammerater og -træner. Det var en god oplevelse og meget hyggeligt. Begge drenge satte ny PR i alle deres løb. Det giver lidt selvtillid og øger motivationen endnu mere.

Mark og Nicki har også trænet en del ekstra gymnastik i januar, da opvisningsprogrammerne snart skal være på plads. Vi har også fået en prøvesmag på Minijunior-drengenes opvisning, som Mark og Bastian står for. Mark og Bastian klarer trænergerningen flot.

Lige nu glæder vi os til foråret, så vi kan komme ud og cykle nogle lange ture i lidt færre lag tøj. 

03.01.2015:
Godt nytår til alle. Vi er kommet godt ind i det nye år og glæder os til mange nye udfordringer. Mark og Nicki får travlt de kommende måneder. Næste weekend er der Vesterlund weekend, hvor de skal træne gymnastik med Gjellerup Sdr. hele weekenden på Vesterlund Efterskole. For Mark bliver det også et glædeligt gensyn med forstanderparret og lærerne. Mark skal selv være træner sammen med Bastian og styre de små rødder, der er på Mini Junior.

Den følgende weekend er der DM i standard og latin. Nicki og Asta har trænet ekstra hårdt de sidste 2 måneder og håber, at det giver bonus. Vi glæder os til at se dem konkurrere.

Herefter er der Limfjordscup, hvor både Mark og Nicki stiller op for Ikast Svømmeklub. I morgen skal Mark og Nicki ud og træne udspring sammen med John fra "Spring og Leg". John formår at få træning, leg og hygge til at gå op i en højere enhed. Mark og Nicki er altid glade, når de har været i selskab med John.

2014 blev året, hvor drengene skiftede svømmeklub, og dette skift har på mange måder været en god beslutning. Vi har alle fået mere luft i det ugentlige skema, da vi ikke skal køre rundt i hele Midtjylland flere gange dagligt. Nu svømmer Bent og drengene samtidigt, og jeg er derfor ikke længere chauffør. Jeg har siden 2004 kørt Ironman hvert år, men ikke trænet mere end 1-5 timer om ugen. Jeg er kommet i gang med at opbygge en god grundform igen og jeg håber, at jeg kan komme i så god form, at jeg kan være med der, hvor det er sjovt i de kommende stævner. Det er ihvert fald skønt igen at have tid til den sport, som jeg elsker så højt. 

Bent: Jeg var så heldig at få en Thorax trainer i julegave. Det er en fantastisk træningsmaskine, som gør mig stærkere i svømning og forbedrer min iltoptagelse. Jeg vil benytte maskinen fast 3 gange i ugen som en del af mit træningsprogram. Cyklen har stået stille i juleferien, men jeg skal allerede fra uge 2 køre til og fra arbejde hver dag (350 km/uge). To dage i ugen skal jeg herudover køre mine AT pas, enten som forlængelse af turen hjem fra job, eller på turbotraineren.

Jeg er fortsat skadesfri og kan løbe kontinuerligt. Jeg er oppe på at løbe ca. 35 km i ugen. Det er en dejlig fornemmelse. Jeg håber, at jeg med træningen på min Thorax kan rykke mit løbeniveau tættere på de tider, som jeg tidligere har kunnet løbe.

Sæsonplanen er ikke helt fastlagt endnu. Kun VM på Hawaii er sat ind i kalenderen :-). 
 
 
 
 
 
 
Bent og Lonnie Andersen | Højgade 18, 7400 Herning - Denmark | Tlf.: 40108652