Familien Andersen / Bent Andersen
 
Bents fotogalleri

Bent Andersen

 

Bent Andersen

Baggrundshistorie, præsentation og resultater:

Jeg stillede for sjov op i et stævne, hvor jeg skulle svømme og løbe. Her stiftede jeg for første gang bekendtskab med Team Triathlon Hernings hårde drenge, som troede, at de var uovervindelige.

Jeg fik blod på tanden og besluttede mig for at tage til Herning og studere triatleterne på nærmere hold. Velkomsten var ikke så varm, men det skræmte mig ikke. Efter et par race, havde jeg sat klubbens konger på plads og fik snart en plads på Triathlonlandsholdet. Herefter gik det hurtigt og jeg formåede snart at blande mig med Danmarks elite.
 
Jeg har været udtaget til at repræsentere Danmark i adskillige stævner. Til EM i Duathlon i 1993 leverede jeg dagens hurtigste løbetid. 

Team Triathlon Herning var i en årrække Danmarks største klub, og var den første klub i landet, som havde en eliteafdeling. Klubben blev sidenhen et forbillede for mange andre klubber, som kopierede idéen med en eliteafdeling. Jeg havde et par gode år i Herning og nød, at der altid var nogle seriøse triathleter at træne med.

I 1995 dannede jeg et professionelt team med mine to triathlonvenner fra landsholdet, Peter Sandvang og Morten Fenger. Gabor Klöczl var vores træner. Han har lært mig alt om triathlon og har en stor del af æren for mange af mine gode resultater. Han troede på mit talent og har udtalt, at jeg er et af de største talenter på Ironman. De flotte ord har drevet mig langt og givet mig den selvtillid, der skal til for at blive ved med at lave gode resultater. Jeg træner stadig efter Gabor’s programmer og principper.

Vores team blev i medierne kaldt ”De 3 musketerer”. Vi gjorde os bemærket ved at placere os i blandt den internationale elite ved Lanzarote Ironman, hvor vi placerede os som nr. 3, 4 og 5. Dette år vandt vi også samtlige danske mesterskaber. 

Vores team gik desværre i opløsning efter kort tid, men vi lavede hver for sig gode individuelle resultater. Jeg fortsatte med at have Gabor som træner i en lang årrække. Gabor var i mange år også ansat i Dansk Triathlon Forbund som landstræner. 

Fra 1995 kørte jeg en del triathlonstævner for en klub i Lemgo, Tyskland. Vi kørte i 1. Liga, hvor jeg vandt en del af de konkurrencer, som jeg deltog i. På et senere tidspunkt skiftede jeg klub og kom til at køre for TriFlow Bad Endbach, som kørte i Bundesligaen. Her kørte jeg mod de hårde drenge, som kører Worldcup. Det var hårdt, men også spændende. Triathlon gik fra at være non-drafting til drafting race, hvilket var noget nyt for mig. Her var det altså vigtigt at være godt med lige fra start, da vi som regel kom ud på løbet i en stor flok. 

Jeg har ofte overvejet at blive professionel triathlet og var tæt på at tage det endelige skridt i 1997. Jeg har igennem min triathlonkarriere været plaget af skader og har aldrig været i stand til at træne de samme mængder, som f.eks. Peter Sandvang. Jeg vurderede derfor, at det ville blive en usikker tilværelse at kvitte et godt job. Familien og vort hjem betyder meget for mig, og jeg har aldrig fortrudt mine beslutninger. 

I 1997 og 2002 kom vores to drenge til verden. Vores hverdag har ændret sig, og jeg synes, at min træning passer bedre til at køre Ironman. Efterhånden er det blevet til færre kortdistancestævner med mere fokus på enkelte rigtigt gode resultater. Alt i alt synes jeg, at jeg har opnået mange fine resultater og har haft en spændende sportskarriere uden at have været professionel triathlet på fuld tid. 

Jeg tror også, at netop det, at jeg aldrig har trænet vanvittigt meget, er med til at holde motivationen oppe. Jeg er aldrig kørt træt og glæder mig altid til en ny sæson. 

--------------------------------------------------------------------------------

Bent Andersen - 20-02-1964

Arbejde : Indkøber/Disponent Joha A/S

Triathlon siden:  1990 – Landholdstriathlet fra 1991 til 2001 

Tidligere sport:  Svømning og fodbold

Svømmeklub: Ikast Svømmeklub

Triathlonklub:  Ninjas
 
Certificeret Ironman U Coach

Bedste resultater: 
 
4 x Dansk Mester

41 x Ironman – heraf 16 x Hawaii Ironman Finisher 

1995: Nr. 3 Lanzarote Ironman

1996: Nr. 5 Lanzarote Ironman

1996: VM - Langdistance i Muncie, USA - nr. 10


2006 Hawaii IronmanWorld Championship:

Nr. 1 i aldersklassen 40-44 år i tiden 8 timer og 58 min. – Verdensrekord indtil 2011.
 

2009 Hawaii Ironman World Championship:

Nr. 1 i aldersklassen 45-49 år i tiden 9 timer og 11 min. - Verdensrekord
 

2011 Hawaii Ironman World Championships:

Nr. 1 i aldersklassen 45-49 i tiden 9.12.43.


2014 Hawaii Ironman World Championship

Nr. 1 i aldersklassen 50-54 år i tiden 9 timer og 31 min.
 

2015 Hawaii Ironman World Championship

Nr. 1 i aldersklassen 50-54 år i tiden 9 timer og 21 min.
 
 
2016 Hawaii Ironman World Championship
 
Nr. 1 i aldersklassen 50-54 år i tiden 9 timer og 18 min.

 

Træningsmængde pr. uge:

Svømning: 10-12 km

Cykling: 350 km

Løb: 20-30 km

 

Bedste tider:

1500 meter svømning: 18,04 min

3800 meter svømning: 46,47 min - Ironman

90 km cykling: 2 timer 7 minutter – VM Muncie

180 km cykling: 4 timer 50 minutter – Ironman 

10 km løb: 31.01 minutter

42,2 km: 2 timer og 54 minutter på Ironman, incl. Omklædning

½ Ironman i Silkeborg: 4 timer og 1 min.

Ironman Lanzarote 8.49.17 – 11. plads overall på listen med bedste tider på Lanzarote.

 

Sponsorer:

Velux (www.velux.dk) 

Velux, som er den førende producent indenfor ovenlysvinduer, har siden 1987 været min arbejdsgiver. Velux har igennem mange år ydet mig økonomisk støtte til VM på Hawaii. Denne støtte har haft uvurderlig betydning for mine forberedelser til VM, og har dermed også gjort det muligt for mig at blive verdensmester 4 gange.    

Fusion(www.fusion.dk) 

Jeg har igennem mange år haft en god sponsoraftale med Fusion, som sponserer mig med træningstøj og konkurrencetøj. Fusions produkter er flotte, har en fantastisk pasform og er funktionelle med mange gode features. Samarbejdet med Fusion er meget værdifuldt for mig. Lonnie bliver også forkælet med lækkert træningstøj og konkurrencetøj. Fusions produkter er fantastiske til triathlonsporten, hvad enten man kører kort- eller langdistance.          

Club La Santa (www.clublasanta.dk)

 Vi har siden 1995 været på Club La Santa adskillige gange, ofte flere gange om året. Club La Santa har en særlig betydning for vores lille familie. Vi føler os hjemme og elsker at opholde os her. Jeg har en del år været træner i forbindelse med Triathlon camps på Club La Santa. Disse camps har været lærerige og det har været spændende at udveksle erfaringer med nuværende professionelle triathleter, som samtidigt er mine konkurrenter. Dette samarbejde har også en fantastisk betydning for os alle 4.

Scott (www.scott-sports.com) 

Jeg er helt sikkert en af verdens heldigste triathleter. Jeg har i 2015 fået et samarbejde med Scott i Tyskland. Jeg kører på deres topmodel Scott Plasma Team Issue. Cyklen er utrolig flot, men den er lige så fantastisk at køre på. Jeg har altid været glad for Scott og har vundet mange af mine VM titler på en Scott Plasma.  Jeg glæder mig til at vise min flotte cykel frem til de kommende triathlonstævner.  

Ceramicspeed

Jeg har også i 2015 en sponsoraftale med Ceramicspeed. Det er et fantastisk produkt og min flotte Scott Plasma Team issue er selvfølgelig opgraderet med Ceramicspeed. Det er en fornøjelse at køre på cyklen. Per P. Cykler er specialist i at montere Ceramicspeed.
 
Polar (www.polar.com)
 
Polar er et uundværligt værktøj i min daglige træning. Jeg har siden 1992 haft et Polar pulsur som min træningspartner. Al min træning er udelukkende baseret på pulstræning. Jeg er stolt af samarbejdet med Polar.
 
Forberedelse i ugen op til Ironman, træningszoner og et typisk træningsprogram.
Bent og Lonnie Andersen | Højgade 18, 7400 Herning - Denmark | Tlf.: 40108652